Spørgsmål og svar om begravelse og bisættelse

Ceremonien ved en bisættelse tager lige så lang tid som ved en begravelse, dvs. ca. 30 minutter. Herefter køres kisten med den afdøde bort i rustvogn eller forbliver i kapellet. På samme måde som ved en begravelse er det almindeligt med en reception, hvor familie og venner kan mindes den afdøde.

Mange kirker, men også sygehuse og hospicer m.m., har et kapel tilknyttet, hvor der også kan afholdes bisættelser. Kapellet er et ikke-kirkeligt rum, hvor der er plads til alle trosretninger. Af samme grund er man også mindre bundet af kirkelige skikke, når man afholder bisættelse fra kapel. Normalt vil der være plads til minimum 50 mennesker, men der findes også store kapeller med plads til op til 200 mennesker.

Du har mulighed for at medbringe forskellige blomster til en bisættelse. Liljer er den mest udbredte og symboliserer uskyld, renhed og genopstandelse. Roser er også meget populære. Vær opmærksom på, at alle blomster og dekorationer til en begravelse eller bisættelse lægges på gulvet. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt med buketter, der beregnet til at stå i vase. Generelt er hvide blomster det mest almindelige til bisættelser.

En bisættelse er en ceremoni, hvor man tager afsked med en afdød. En bisættelse afholdes enten i kirke eller på kapel og slutter med, at kisten køres bort i rustvogn eller placeres i kapel til efterfølgende kremering.

Ved en begravelse afholdes der en ceremoni i kirken eller på kapel, hvor der tages afsked med den afdøde. Dernæst bæres kisten ud og sænkes ned i gravstedet, hvorefter der er jordpåkastelse. De fleste mennesker vælger efterfølgende at afholde en reception, hvor venner og pårørende kan hilse på hinanden, mindes den afdøde og få kaffe og kage.

Man deltager normalt altid i begravelsen, hvis den afdøde er et nært familiemedlem, eller hvis den afdøde er nærtstående til ens partner eller et andet nært familiemedlem. Som familiemedlem deltager man i kransen sammen med den øvrige nærtstående familie. Derudover medbringer man typisk bårebuket eller pude, ligeledes sammen med den øvrige familie. Som familiemedlem eller bekendt deltager man også i den efterfølgende reception.

Har man en mere fjern relation til den afdøde, deltager man normalt i ceremonien og ikke altid i receptionen.

Overvejer du, om du skal begraves eller bisættes, eller er du i tvivl om, hvad forskellen er? Både begravelse og bisættelse er meget almindelige i Danmark. Den afgørende forskel mellem en bisættelse og en begravelse er, hvad der sker efter ceremonien. En begravelse slutter med, at kisten sænkes ned i jorden, alt imens slutter en bisættelse med, at kisten køres på krematoriet.

Normalt skal begravelsen afholdes inden for otte dage efter dødsfaldet. Det er dog tilladt at vente i op til 14 dage, uden at der skal søges udsættelse. Bedemanden har også mulighed for at søge embedslægen om dispensation ud over de 14 dage, hvis det skulle være nødvendigt.

Som arbejdstager er det ikke en ret at få fri til en begravelse, der ligger i arbejdstiden. Nogle personalehåndbøger giver dog ret til løn og fridage på dødsdagen og til begravelsen. Mange steder er det også kutyme at give medarbejdere fri til en begravelse i den nærmeste familie.

Det er almindeligt at sige “Jeg kondolerer,” til den afdødes nærmeste familie. At kondolere betyder, at man udtrykker medfølelse med andet menneske. Du kan også vælge at sige til vedkommende, at det gør dig ondt, at du tænker på vedkommende, og at du er der, hvis vedkommende har brug for et lyttende øre eller et varmt kram.

Begravelse afholdes normalt tirsdag til lørdag i tidsrummet klokken 10 til 15.

Normalt betales en begravelse fra dødsboet efter den afdøde. Er dødsboet ikke tilstrækkeligt, vil det være den, der bestiller begravelsen, der afholder udgifterne. Økonomisk trængte borgere har også mulighed for at søge om begravelseshjælp, efterlevelseshjælp og øvrige tilskud. Muligheden for dette afhænger af en række forskellige faktorer og vedkommendes personlige indkomst og formue. 

Dødsfald bliver registreret på Borger.dk. Det skal gøres senest to dage efter dødsfaldet.

Dødsfald skal altid indrykkes i Statstidende. På denne måde har eventuelle kreditorer og arvinger mulighed for at anmelde deres krav til dødsboet.